NEDA-3 efter ét års behandling forudsiger god langtidsprognose
Et norsk real-world studie viser, at det første års behandling af multipel sclerose (MS) er afgørende for, hvordan sygdommen vil udvikle sig fremover.
Tidlig højeffektiv behandling forbindes i et nyt norsk studie med bedre langtidsprognose for MS-patienter. I studiet, som er publiceret i Frontiers in Neurology, har forskere på en række norske hospitaler fulgt 536 patienter i adskillige år, efter de først blev diagnosticeret med MS.
Analyserne viser, at 38 patienter ét år efter diagnosen opnåede no evidence of disease acitvity 3 (NEDA-3), hvilket vil sige, at patienterne hverken havde nye attakker, nye læsioner på MR scanning eller forværring af neurologisk status (EDSS). En større andel af patienterne, som opnåede NEDA-3, havde påbegyndt behandling indenfor seks måneder efter diagnosen og fik højeffektiv behandling.
Efter det første år nulstillede forskerne baseline og så på, hvor lang tid der gik, før patienterne fejlede NEDA-3. For alle patienter i den højeffektive gruppe gik der i gennemsnit 4,8 år (95 procent CI: 3,9-5,8), mens patienter i behandling med moderat effektiv medicin fejlede efter 3,1 år (95 procentCI: 2,7-3,5).
Resultaterne blev også opgjort isoleret for de patienter, der startede sygdomsmodificerende behandling indenfor seks måneder efter diagnosticering. Her gik der 4,8 år (95 procent CI: 3,9-5,8) og 3,3 år (95 procent CI: 2,9-3,8) for patienter på henholdsvis højeffektiv og moderat medicin, før de fejlede NEDA-3.
Tidlig NEDA-3 bremser handicapudviklingen
For patienter, som opnåede NEDA-3 ét år efter diagnosen, gik der i gennemsnit 33,8 år (95 procent CI: 30,9-36,8), før de nåede et EDSS-score på 6, mens der gik 30,8 år (95 procent CI: 25,0-36,6) for de patienter, som ikke havde nået NEDA-3 i løbet af det første år. Denne forskel var signifikant med p < 0,001. Efter baseline var nulstillet år ét, gik der 44,5 år (95 procent CI: 40,4-48,5) før EDSS 6 blandt de patienter, som havde opnået NEDA-3 det første år, mens der blot gik 29,6 år (95 procent CI: 24,2-35,0) for dem, der ikke havde opnået NEDA-3. Denne forskel var ligeledes signifikant med p < 0,001.
Blandt de patienter, som fejlede NEDA-3 et år efter diagnosen, fejlede 70 procent én parameter, 28 procent fejlede to, og to procent fejlede alle tre parametre. De mest almindelige årsager til at fejle NEDA-3 var nye læsioner på MR-scanning (63 procent), nye attakker (50 procent) og forværring af EDSS (25 procent).
- Oprettet den .
