Sellebjerg: Ublituximab kan få betydning for prisen på anti-CD20-antistofferne
Internationale forskere efterlyser grundigere sammenligning af anti-CD20-antistofbehandlingerne, hvis ublituximab godkendes som forventet.
Det monoklonale antistof ublituximab vil formentlig først og fremmest få betydning som konkurrenceparameter, hvis det som forventet bliver godkendt til behandling af multipel sclerose inden for det næste år. For ud over en betydeligt kortere infusionstid, er der ikke meget, der adskiller behandlingen fra de tre anti CD20-antistofbehandlinger, der allerede er på markedet, siger professor Finn Sellebjerg, Dansk Multipel Sclerose Center.
Ublituximab forventes godkendt som MS-behandling, efter at lægemidlet denne sommer viste glimrende effekt på patienternes attak-rate og en fornuftig sikkerhedsprofil i fase III-studierne ULTIMATE I og II, men en godkendelse af behandlingen kommer ikke til at vende op og ned på behandlingsvejledningen eller lægemiddelrekommandationen, vurderer Finn Sellebjerg.
”Det kan være en fordel for patienter, der tåler det ene antistof dårligt, at der bliver mulighed for at skifte til et andet, og derudover kommer der formentlig til at ske det, at ublituximab kommer i priskonkurrence med de andre midler, og det er afgørende for, hvilken behandling, der vil blive foretrukket,” siger Finn Sellebjerg.
Sammenligner fase III-studier
Vurderingen kommer som respons på en kommentar, der netop er publiceret i The Lancet, Neurology, hvor den internationalt anerkendte MS-forsker og professor ved blandt andet ved University of Pennsylvania Amit Bar-Or og hans kollega neurolog, forsker og leder af MS-afdelingen ved St. Michael’s Hospital, University of Toronto Jiwon Oh ser på litteraturen og forsøger sig med en sammenligning af de tre anti CD20-antistofbehandlinger ublituximab, ocrelizumab og ofatumumab.
Det mest markante resultat i ULTIMATE-studierne er en reduktion af attakraten på henholdsvis 59 procent i ULTIMATE I-studiet og 49 procent i ULTIMATE II-studiet sammenlignet med Aubagio (teriflunomid).
Et resultat meget lig den effekt, man fandt i Asclepios studierne, hvor ofatumumab gav en reduktion i attakraten på henholdsvis 50 procent og 58 procent i ASCLEPIOS I og ASCLEPIOS II sammenlignet med Aubagio (teriflunomid).
Ocrevus blev målt op imod interferon beta-1a og gav i OPERA I og II en relativ attakreduktion på 46 procent og 47 procent sammenlignet med komparator.
Efterlyser MR-studier
Ublituximab har modsat Ocrevus ikke vist effekt på progression i fase III-studierne, men Amit Bar-Or og Jiwon Oh vurderer i deres kommentar, at det er for tidligt at udelukke en effekt. Ifølge dem vil en mulig effekt først kunne fastslås eller afvises i langtids- og real world-studier.
“Både oftumumab og ocrelizumab har vist sig at reducere progression uafhængigt af attak-aktivitet - et mål, der anvendes til at vurdere attak-uafhængig sygdomsaktivitet - og lignende analyser af ublituximab vil være af interesse,” skriver de.
I deres sammenligning af fase III-studierne finder Bar-Or og Oh, at ublituximab, ocrelizumab og ofatumumab har sammenlignelige bivirkningsprofiler. Dog oplever flere patienter infusions- eller injektionsrelaterede reaktioner ved brug af ublituximab (48 procent), i forhold til ofatumumab (20 procent) og ocrelizumab (34 procent), hvilket forfatterne til dels tilskriver den hurtige administration af ublituximab.
Bar-Or og Oh efterlyser grundigere studier af ublituximabs effekt på B-celler og studier, hvor man ved hyppige MR-scanninger sammenligner MR-billedet hos patienter i de forskellige anti-CD20-antistofbehandlinger.
Alt i alt vurderer Jiwon Oh og Amit Bar-or, at man med ublituximab står til at få endnu en højefficient anti-CD20 behandling til patienter med MS, men at det er uklart om ublituximab vil blive at foretrække frem for andre anti-CD20 midler.
- Oprettet den .
