ECTRIMS: Et nyt dansk studie understøtter tidens fokus på tidlig diagnose og behandlingsstart ved MS. Studiet viser, at tidlig behandlingsstart kan udskyde tiden til førtidspension.

Tidlig start med sygdomsmodificerende behandling er dokumenteret gavnligt for de kliniske resultater hos patienter med attakvis multipel sclerose, og nu kaster et dansk studie lys over de socioøkonomiske resultater af en mere aggressiv behandlingsstrategi. Malthe Wandall-Holm er ph.d.-studerende hos Det Danske Scleroseregister og står i spidsen for et studie,  som blev præsenteret ved ECTRIMS 2021, hvor man har undersøgt sammenhængen mellem tidlig behandlingsstart og tiden indtil førtidspension.

”Vores studie har haft som primært mål at flytte fokus fra det kliniske til det mere patientnære. Størstedelen af den forskning, der i dag finder sted, bruger kliniske outcomes som EDSS (Expanded Disability Status) til at kortlægge udviklingen af patientens fysiske symptomer. Vi tager udgangspunkt i et mål, som er mere nært og relaterbart for patienten. En EDSS-stigning er dårligt i et klinisk perspektiv – men det er ikke sikkert, at det opleves identisk af patienten, og det er svært at omsætte til en betydning for ens livssituation.”

En milepæl i patienternes liv

Forskerne har set specifikt på patienternes relation til arbejdsmarkedet – og det er der ifølge Malthe Wandall-Holm en årsag til:

”Relationen til arbejdsmarkedet udgør en af de vigtigste komponenter i et menneskes liv, og dét at forlade arbejdsmarkedet på grund af fysisk eller kognitivt handicap bliver derfor som følge også en afgørende milepæl for patienterne.”

Studiet er en kohorteundersøgelse med prospektivt indsamlede data fra det landsdækkende danske scleroseregister. Data er indsamlet i perioden fra 1. januar 1996 til 1. januar 2016. Fire år fra studiets opstart genindekserede forskerne patienterne i henhold til deres behandlingsstart: Inden for et år efter sygdomsdebut (tidligt), mellem et og fire år (mellem) og fra fire til otte år (sent).

Data om socioøkonomiske variabler blev opnået ved at knytte patienternes alder til landsdækkende, befolkningsbaserede registre. Forskerne vurderede sammenhængen mellem tidspunktet for behandlingsstart og påbegyndelse af førtidspension ved hjælp af en Cox -regressionsmodel. Kohorten bestod af 5.174 patienter med 1.939 i gruppen med tidlig sygdomsdebut, 2.194 i mellemgruppen og 1.041 i gruppen med sen sygdomsdebut.

Alder og køn blev jævnt fordelt i alle grupper, gennemsnitsalder: 37 (SD: ± 9) år og forholdet mellem mænd og kvinder: 1: 2. Gennemsnitlig EDSS ved baseline afviger lidt i grupperne: Tidligt: ​​1,5 (SD: ± 1), mellemprodukt: 1,7 (SD: ± 1) og sent: 1,9 (SD: ± 1).

Grundlinjen for uddannelse og samleverstatus var ens for alle grupper, men der var forskel på offentlig støtte. Andelen af ​​patienter, der modtog delvis eller fuld offentlig støtte, var: I gruppen med tidlig sygdomsdebut 34 procent, i mellemgruppen 29 procent og gruppen med sen sygdomsdebut 14 procent.

Social ulighed er ikke forklaringen

Malthe Wandall-Holm understreger, at man i studiet mistænkte, at social ulighed kunne være en mulig forklarende årsag til, om patienterne kom i tidligt eller senere i behandling. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet, fortæller han:

”Der er tale om en relativt homogen gruppe, så vi kan ikke forklare tidspunktet for behandlingsstart med social ulighed, som ellers var en af de faktorer, som vi var særligt opmærksomme på i studiet.”

I øvrigt fortæller Malthe Wandall-Holm, at ser man på behandlingen over en årrække, så er der siden de første sygdomsmodificerende terapier blev introduceret i 1996 og frem til nu, en klar og tydelig tendens:

”Fra patienten oplever de første symptomer på sygdom og til behandlingstart, er tiden blevet kortere. Vi bevæger os altså i den rigtige retning, hvilket vores studie også er med til at understrege vigtigheden af.”