De kommende år skal patienternes ventetid til et forløb ved Sclerosehospitalerne nedbringes, og det kræver både forbedring af indlæggelsesforløb og et permanent løft af bevillingen, siger Klaus Høm.

Erfaringerne fra det seneste halvandet år, hvor coronaepidemien har tvunget Sclerosehospitalerne i Haslev og Ry til at tilrettelægge indlæggelser og rehabiliteringsforløb på en ny måde, bliver formentlig vigtige, når hospitalerne inden for de næste år skal forsøge at nedbarbere deres ventelister. Det fortæller direktør i Scleroseforeningen, efter, at hospitalerne onsdag har annonceret, at han bliver deres nye bestyrelsesformand.  

Anne Just har været formand for Sclerosehospitalerne de seneste otte år, men nu træder hun af, og Scleroseforeningens hovedbestyrelse har udnævnt direktør i Scleroseforeningen Klaus Høm som hendes efterfølger.  

Klaus Høm er glad for den nye opgave, som han vil passe ved siden af arbejdet som direktør i Scleroseforeningen, og han ser frem til samarbejdet med Sclerosehospitalernes nye direktør Merete Stubkjær Christensen. Ventelisterne vil blive deres vigtigste fokus på i de kommende år, fortæller han.

“Ambitionerne er, at vi skal have tilrettelagt arbejdet på hospitalerne bedre. Det er ikke nogen hemmelighed, at ventelisterne gennem mange år har været for høje, og vi skal se på, hvordan vi kan tilrettelægge arbejdet på Sclerosehospitalerne, så vi løser de opgaver, som vi skal. Der kan vi formentlig bruge noget af den viden, vi har fået under corona, med kortere og mere individualiserede og intensive forløb, så vi kan udnytte de tilgængelige ressourcer bedre,” siger Klaus Høm.

Optimering af organisering og arbejdsgange kan dog ikke gøre det alene, vurderer han. Sclerosehospitalernes grundbevilling blev fastsat for 15-20 år siden, hvor antallet af MS-patienter var væsentligt mindre end i dag. I de mellemliggende år har hospitaler af flere omgang fået merbevillinger for at følge med det stigende antal patienter, men den seneste merbevilling på 11,3 mio. kroner om året udløber med udgangen af næste år, og Sclerosehospitalerne skal indtil da arbejde på, at den bliver erstattet af en øget grundbevilling, fortæller han. 

“Selv hvis man ser på grundbevillingen plus de elleve millioner, så matcher det ikke stigningen i antallet af patienter. Stigningen ville i virkeligheden kræve en ekstra årlig tilførsel på 30-40 mio. kroner om året. Det ved vi godt, ikke kommer til at ske, men øvelsen må gå på, at overbevise politikerne om, at der skal en permanent merbevilling til i størrelsesordnen af det, vi har haft de seneste syv år, og så må vi derudover se på, den måde vi tilrettelægger hospitalets arbejde og gennemfører indlæggelser på. Hvis vi kan gøre det anderledes, og belært af corona, tyder det på, at vi kan lave indlæggelsesforløbene kortere og mere intensive for en række sclerosepatienter,” siger Klaus Høm.