Skip to main content

Professor: Ny behandlingsvejledning kan føre til tidlig højeffektiv behandling til flere

Finn Sellebjerg

Medicinrådet planlægger lige nu en revidering af behandlingsvejledningen for multipel sclerose, og medicinalvirksomheden Merck opfordrer Medicinrådet til at skifte behandlingsparadigme på området.

En ændring af definitionen af høj og lav sygdomsaktivitet kan gøre det, mener professor Finn Sellebjerg. 

Medicinrådet arbejder foreløbig på protokollen for sit arbejde med den nye behandlingsvejledning, og Merck er i den forbindelse gået i brechen for, at flere patienter skal tilbydes højeffektiv sygdomsmodificerende behandling tidligt i deres sygdomsforløb, frem for at følge den eskalationsstrategi, som hidtil har været anbefalet. Et ønske, der efterhånden er godt belæg for i forskningen. 

De seneste år har en række store studier, blandt andet danske registerstudier, dokumenteret, at tidlig højeffektiv behandling af visse patienter med multipel sclerose giver patienterne et mildere sygdomsforløb med færre handicap på den lange bane, end hvis man venter med at optrappe behandlingen til sygdommen forværres.  

Evidensen er solid, og dermed har Merck en god pointe, mener professor Finn Sellebjerg ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet. 

“Det står jo mere og mere lysende klart, at tidlig højeffektiv behandling er mere effektiv end tidlig behandling med svagere virkende midler. Der er kommet en del studier inden for de seneste år, som er baseret på store registerundersøgelser, og som slår fast, at den tidlige højeffektive behandling ikke bare har bedre effekt på attakker, men også bremser patienternes EDSS-udvikling,” siger han. 

Definitionen skal præciseres

Merck opfordrer i et brev direkte Medicinrådet til at overveje muligheden for, at tidlig højeffektiv behandling bliver den primære behandlingstilgang inden for attakvis MS. Det scenarie ser Finn Sellebjerg dog ikke for sig. Han vurderer, at der i stedet kan blive tale om at præcisere og rykke ved definitionen af høj sygdomsaktivitet. 

“Jeg sidder ikke i fagudvalget, så jeg ved ikke, hvad de kommer til at beskæftige sig med, men det ville være relevant at komme med en præcisering af, hvad høj sygdomsaktivitet er. For der er mange forskellige definitioner derude og mange forskellige personlige holdninger til, hvad man skal lægge vægt på, inden for det, der kunne være høj sygdomsaktivitet, og det kunne være rart med en præcisering af, hvad Medicinrådet mener med høj sygdomsaktivitet, og meget gerne en definition, som neurologer overalt i landet kan nikke ok til. Det håber jeg, der kommer ud at rådets arbejde,” siger Finn Sellebjerg. 

Bundet af produktresumeer

En generel anbefaling af tidlig højeffektiv behandling til alle patienter med attakvis MS vil være yderst overraskende, vurderer han.  

“Jeg tror, at Medicinrådet i meget høj grad vil føle sig bundet af, hvad der står i produktresumeerne, og de kan jo ikke anbefale et lægemiddel, som er registreret til behandling af MS med høj sygdomsaktivitet, til patienter, der ikke har høj sygdomsaktivitet. Det ville overraske mig vanvittig meget, så det bliver nok mere et spørgsmål om at sikre sig, at vi har en konsensus om, hvad høj sygdomsaktivitet er, og hvornår der er indikation for at enten skifte til en højeffektiv behandling eller starte med en højeffektiv behandling som første behandling,” siger Sellebjerg

Han fortæller, at der allerede i dag er en tendens til, at flere og flere sclerosepatienter sættes tidligt i højeffektiv behandling, men en præcisering af definitionen af høj sygdomsaktivitet vil give mulighed for, at flere patienter lemmes ind i gruppen, der som standard tilbydes tidlig højeffektiv behandling.

“I definitionen af patientgruppen er der et rum for i højere grad at sikre, at alle med høj sygdomsaktivitet kommer i en højeffektiv behandling, og at man ikke sætter barren for højt inden for det råderum, der nu er inden for EMA’s indikationer, så man får de patienter med i definitionen, som vil have bedre gavn af den højeffektive behandling,” siger Finn Sellebjerg.

Han vurderer, at det er sandsynligt, at Medicinrådet kommer til at inddrage spørgsmålet i sit arbejde med den nye behandlingsvejledning.   

“Dem der sidder i fagudvalget kender de studier, der er kommet de seneste år, så min forventning er da, at man i højere grad vil skærpe opmærksomheden på, at det er fornuftigt at sikre, at dem, der har høj sygdomsaktivitet kommer på højeffektiv medicin med det samme,” siger Finn Sellebjerg.

Følg processen på Medicinrådets hjemmeside.

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

MEDIER: Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) advarer mod videoer med danske AI-genererede læger, som rådgiver om blandt andet prostata- og udløsningsproblemer. Rådene kan afholde borgere fra at gå til egen læge med symptomer, vurderer bestyrelsesmedlem.

BØGER: Lægeforfatteren Justin C. Key skildrer plausibelt og urovækkende et sundhedsvæsen, hvor AI har overtaget den menneskelige interaktion. Som højaktuel science fiction er den til at begynde med veloplagt, men spændingskurven flader ud.

KULTUR-KASSEN: Efter Marianne Dalsgaards opfattelse er “Det var en anden tid” en forklaring på højde med “Fordi!”. Derfor tog hun i weekenden på Museet STORM for at se særudstillingen “Det var en anden tid” og få foldet den forklaring ud, der så ofte ledsages af et dybt suk og et skuldertræk.

KULTUR-TEMPERATUR: Liselott Blixt arbejder på en bog om sit virke som sundhedsordfører under coronakrisen. I den forbindelse er hun blevet optaget af sine egne gener og immunforsvar. Det viser sig, at hun har mere genetisk materiale til fælles med neandertalere end 98 procent af den øvrige menneskehed.

PODCAST: Aarhus Universitetshospital har lanceret en podcast om sundhedsreformens mange udfordringer, som er målrettet ledere. Men egentlig kunne alle, der er interesseret i sundhedsvæsenet, blive klogere af at lytte til den.

UDSTILLINGER: En udstilling på Medicinsk Museion dykker ned i et emne, de fleste har en holdning til, men som langt færre forstår: kropsfedt. Fra menneskefedt på glas til små videoer, plakater og kropsfortællinger.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Bo Karl Christensen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Marianne Dalsgaard - redaktør med udviklingsansvar
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround
    Gurli Kløvedal, kultur
    Filip Granlie, kultur

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether