BioNTech, som står bag udviklingen af Pfizers covid-19 vaccine, har også udviklet en vaccine, som kan få radikal betydning for behandling af autoimmunesygdomme som for eksempel multipel sclerose.

Med det betydelig forbehold: Hvis resultater fra museforsøg kan reproduceres hos mennesker.

Der er tale en mRNA-vaccine, som indtil videre har vist en helbredende effekt i museforsøg. Og hos mennesker kan et realistisk potentiale være, at vaccinen kan blive en ny meget effektiv behandling, som har langvarig effekt hos mange patienter, vurderer professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg. 

“Perspektiverne kommer an på, hvor godt vaccinen virker hos mennesker, og det ved man ikke endnu. Best case scenariet er, at man vil kunne vaccinere patienter, som lige har fået sclerose, og så vil de blive fri for sygdommen, altså en kur, men det er nok for meget at håbe på. Et mere realistisk udfald er, at der kan blive tale om en rigtig effektiv behandling, som kan have langvarig effekt hos mange patienter uden ligefrem at kurere sygdommen. Hvis der også skulle vise sig at findes tilfælde af helbredelse hos mennesker, vil det være hos en lille gruppe,” siger Finn Sellebjerg.

BioNTech har netop fået resultaterne af et musestudie publiceret i det peer reviewede tidsskrift Science, hvor en non-inflammatorisk mRNA vaccine har vist sig i stand til at forhindre udvikling af symptomer på autoimmun sygdom, hos mus med inflammation i hjernen. Hos mus med tidlige stadier af autoimmunsygdom standsede vaccinen sygdomsprogressionen og gav bedring af fysiske handicap, ligesom T-celle-infiltration i hjernen og demyelinisering i rygmarven blev reduceret betragteligt. 

Behandlingskoncepter, hvor man som her forsøger at inducere en immunreaktion der udløser en regulatorisk effekt på immuncellerne frem for en sygdomsfremkaldende, er tidligere afprøvet med lovende resultater, så det springende punkt med BioNTechs vaccine bliver at få afprøvet, om den virker hos mennesker, og dernæst at få undersøgt effekt og sikkerhed i store randomiserede studier, fortæller Finn Sellebjerg. 

“Det er vist talrige gange før i museforsøg, at man kan lave krydsreagerende regulatoriske immunrespons, og det her er endnu en måde at gøre det på, som er superspændende. Det næste spørgsmål bliver, om det også vil virke hos mennesker, for det ved man ikke. Det kræver, at man kommer videre til behandlingsforsøg. Der har kørt små behandlingsforsøg her og der i årenes løb, og man kunne forestille sig, at et af problemerne har været, at der ikke har være finanser til at gå videre og få afprøvet behandlingsprincipperne i større studier. Indtil videre er det kun prøvet i bittesmå fase I- og II-studier, og der er ikke så frygtelig mange store firmaer, der arbejder med det,” siger han.

BionTechs bud på en vaccine til autoimmun sygdom adskiller sig fra tidligere forsøg ved at bygge på en såkaldt mRNA-vaccine - en messenger vaccine. 

“mRNA-vacciner er jo superhotte lige nu, og det er det samme, man bruger til corona-vacciner, her bruger man bare noget, der er ændret i strukturen, så det ikke fremkalder en sygdomsfremkaldende immunreaktion, men i stedet en regulatorisk effekt, hvilket er en rigtig fin måde at gøre det på, så det bliver spændende at følge,” siger Finn Sellebjerg. Et af de spændende perspektiver til desuden være, hvilken effekt en potentiel vaccine vil have hos patienter, der har haft MS i flere år.

“Hos patienter, der har haft sygdommen længere, er det spændende spørgsmål, hvor længe man kan have haft sygdommen, inden der bliver sat irreversible selvforstærkende processer i gang, som ikke er tilgængelige for denne type behandling, og det svar har man ikke endnu,” siger Finn Sellebjerg.