MS er én sygdom, og derfor bør den også behandles som sådan, og den ulmende progression er det fremtidige mål for behandlingen. Det er MS-eksperter enige om.

Der mangler fortsat effektive lægemidler mod sygdomsprogression, men internationale eksperter lagde på et nyligt møde i den internationale Progressive MS Alliance pres på industri og myndigheder for at sætte fart på udviklingen.

Næste skridt i behandlingen af MS er kombinationsbehandling på samme måde, som man i årevis har behandlet kræftsygdomme. De antiinflammatoriske lægemidler har både forbedret og forlænget livet for patienter med attakvis MS markant, mens behandlingen af de progressive stadier af sygdommen har været begrænset til symptombehandling.

Videnskabeligt anlagte MS-neurologer har længe ment, at næste kvantespring inden for MS-behandlingen kommer, når man kan begynde at give en neurobeskyttende behandling oveni den antiinflammatoriske, og for at det kan ske, må der udvikles modeller for kliniske studier, der kan afprøve sådan en behandling af både attakvis og progressiv MS.

Det budskab tog tre af verdens førende MS-eksperter Ludwig Kappos, Jeremy Chataway og Gavin Giovannoni op på et møde i den internationale Progressive MS Alliance (PMSA) 18. februar.

De tre professorer lagde pres på såvel myndigheder som industrien for at arbejde sammen både internt mellem virksomhederne og med MS-organisationer om opgaven.

”Myndighederne er nødt til at forstå, at vi har brug for at se videre end inflammation og behandle MS som én sygdom. Den virkelige MS er i bund og grund PPMS. Vores antiinflammatoriske behandlinger stopper ikke den underliggende ulmende MS. Der er brug for at vi slår grupper af patienter med eksempelvis NEDA-2 og patienter med forværring sammen i kliniske studier med kombinationsbehandling,” skriver professor i neurologi ved Barts, Gavin Giovannoni i et blogindlæg dagen efter mødet.

Professor ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, Per Soelberg Sørensen sidder i PMSA’s videnskabelige styregruppe, og her har man samme opfattelse.   

”Styregruppen for PMSA har længe foreslået, at såfremt vi effektivt skal behandle progressiv MS, og måske også attakvis MS, skal man give et neuroprotektivt eller remyeliniserende præparat og samtidigt give et antiinflammatorisk præparat, så inflammation ikke ødelægger de positive effekter det neuroprotektive eller remyeliniserende præparat har givet,” fortæller Per Soelberg Sørensen.

Foreløbig mangler der dog lægemidler, som har en veldokumenteret neurobeskyttende eller remyeliniserende effekt. Biogen har afprøvet princippet i studie (SYNERGY), hvor deltagerne fik opinicinumab (anti-LINGO) i kombination med interferon beta-1a, men uden overbevisende resultater, fortæller Per Soelberg Sørensen

”Medicinalfirmaerne kan med god ret sige, at der ikke i øjeblikket findes en et neuroprotektiv eller remyeliniserende præparat, der har fået påvist en effekt, der berettiger et fase tre forsøg til mere end 100 millioner euro. Ibudilast er det neuroprotektive præparat, der ligger nærmest for, men her er patentet udløbet, og det er tvivlsomt, om der kan fås patent på behandling med ibudilast til progressiv MS,” siger Per Soelberg Sørensen.

Uanset manglen på dokumenterede mulige tilllægsbehandlinger har Gavin Giovannoni efter PMSA-mødet taget på sig at skitsere tre modeller for afprøvning af kombinationsbehandlinger, hvor det antiinflammatoriske præparat er henholdsvis ocrelizumab, dimetylfumerat og fingolimod. Behandlinger som er i den højeffektive ende sammenlignet med interferon. Han insisterer på, at debatten skal fortsætte, og spørger sine læsere, om de tror på ideen.

”En platform med Ocrelizumab eller dimetylfumerat vil som minimum give Roche og Biogen mulighed for at udvikle deres egen tillægsbehandling, men de vil også få mulighed for at arbejde sammen med universitetsmiljøerne og andre virksomheder som for eksempel med Abbvie om elezanumab. Det vil være dyrt, men jeg sikker på, at investeringen vil give et massivt afkast hen ad vejen for patienter med MS såvel som for samfundet og industrien,” skriver han.