Bruce Cree

Udviklingen i nye komplekse behandlinger inden for sclerose er blevet en udfordring for almindelige praktiserende neurolog i USA, fortæller professor fra UCSF. Svaret derovre er uddannelse, fortæller han.

I Danmark kan den farmakologiske udvikling meget vel betyde, at scleroseklinikkerne inden for få år bliver organiseret i større centre for at værne om patientsikkerheden, vurderer dansk professor.

Nye potente lægemidler mod multipel sclerose (MS), som i løbet af ti-15 år har forbedret sclerosepatienters liv og fremtidsperspektiv markant, har samtidig øget behovet for sikkerhed og monitorering.

Uden de rette test, før behandlingen sættes i gang, og nøje efterfølgende kontrol og monitorering af behandlingen kan de nye præparater give patienten alvorlige bivirkninger som virusinfektion på hjernen, forskellige autoimmune lidelser og nyresygdom, og derfor er højt specialiseret fagkundskab og tæt monitorering blevet en nødvendighed i sclerosebehandlingen.

Det var et af de vigtige budskaber på en fire timer lang undervisningssession om sygdomsmodificerende MS-behandling, som blev fulgt af op mod tusinde deltagere på de amerikanske neurologers årlige kongres, AAN, i Boston i sidste uge.

Bruce Cree, som er leder af den kliniske forskning i Multipel Sclerose Center ved University of California San Franciscos (UCSF), stod for sessionen, og han fortæller, at sclerosepatienter i USA ofte går i behandling hos privatpraktiserende neurologer, som ikke er specialiseret i sclerose, men behandler mange forskellige neurologiske sygdomme. Ifølge ham kan det betyde, at der er patienter, som enten går glip af den optimale behandling eller risikerer alvorlige følgevirkninger, fordi lægen udskriver medicinen uden af have tilstrækkeligt kendskab til den.

”De nye sclerosebehandlinger kan tilbydes med rimelig sikkerhed for patienten, når behandlingen monitoreres og kontrolleres omhyggeligt, men det kræver, at lægen forstår risikoprofilerne og behovet for monitorering. De risici, der følger med de sygdomsmodificerende MS-behandlinger, lægger et meget stort ansvar på behandleren, der udskriver medicinen, og det er en kæmpe udfordring for en almindelig praktiserende neurolog at håndtere disse behandlinger,” siger Bruce Cree.

Han nævner antistofferne natalizumab og alemtuzumab, der i Danmark begge anvendes som andenlinjebehandling til attakvis sclerose, som eksempler på højpotente behandlinger, der for de rette patienter kan bremse sygdommen effektivt og vedvarende, men på patienter, der ikke tåler dem, kan gøre stor og uoprettelig skade. Natalizumab kan blandt andet i sjældne tilfælde medføre den alvorlige hjerneinfektion PML, og alemtuzumab kan for en del patienter føre til autoimmun sygdom og for en meget lille gruppe til nyresygdom.

”Vi har fået så mange komplekse behandlinger, som kræver en omhyggelig udvælgelse, så vi er sikre på at matche hver enkelt patient med den rette behandling. Uden specialiseret viden er behandlingen risikabel for patienten. Man kan ikke forvente, at en almen neurolog kender de terapeutiske muligheder, vi har til rådighed inden for MS, og kender nuancer og risikoprofiler ved de forskellige behandlinger,” siger Bruce Cree.

Dansk professor: Udfordring at få tid til kontroller

I Danmark må sygdomsmodificerende MS-behandling til forskel fra mange andre lande kun gives på specialiserede scleroseklinikker. Nogle af de højt specialiserede behandlinger er det tilmed forbeholdt enkelte centre at behandle med, men også i Danmark påvirker udviklingen af nye komplekse behandlinger scleroseklinikkerne.  Ifølge professor Per Soelberg Sørensen, Dansk Multipel Sclerose Center ved Rigshospitalet, er der en tendens til, at man samler scleroseklinikkerne i større centre for at sikre, at behandlingsstederne kan tilbyde hele spektret af tværfaglig behandling, og inden for en årrække vil det ske for med alle scleroseklinikker, vurderer han.

”Måske vil man geografisk kunne behandle mange steder, men organisatorisk skal man nok samle behandlingen i nogle større klinikker for at kunne tilbyde hele spektret. Man må sige, at behandlingen nu er så kompleks og kræver så stor specialviden om de enkelte behandlinger, at det ikke er noget, alle mindre klinikker kan klare,” siger Per Soelberg Sørensen.