ECTRIMS: Risikoen for sygdomsprogression er op til 35 procent mindre hos MS-patienter, der får vedvarende sygdomsmodificerende behandling i mere end ti år, end hos patienter, der ikke gør.

Det viser data fra Big MS Data Netværket (BMSD), som har samlet data fra de nationale scleroseregistre i  bl.a. Danmark samt fra MSBase og OFSEP. 

Resultaterne blev onsdag præsenteret (Abstrakt P434) som en poster på ECTRIMS i Stockholm.

Omfattende langtidsdata fra den kliniske hverdag i sclerose-klinikker verden over viser, at vedvarende sygdomsmodificerende behandling forebygger sygdomsprogression betydeligt bedre, end periodevis behandling.

I studiet, som har deltagelse fra Danmark, Sverige, Schweiz, Italien, Frankrig og Australien, har forskere fundet, at patienter, der er i sygdomsmodificerende behandling i mere end 70 procent af tiden har henholdsvis ti og 35 procent færre tilfælde af 12 og 24 måneders bekræftet sygdomsprogression, end patienter, der kun behandles i perioder.

Forskellen på vedvarende behandling og periodevis behandling kommer helt konkret til udtryk i patienternes grad af fysisk forværring i løbet af den periode, studiet dækket. Risikoen for at nå en EDSS-score på 4 eller 6 var 11 og 14 procent lavere for de patienter, der var i sammenhængende behandling i ti år, viser forskernes beregninger.

”Studiet viser, at det ikke er en god idé at holde en pause i behandlingen, og at det er vigtigt at have tålmodighed og vente på effekten, for i nogle tilfælde kan man ikke se en forskel på kort sigt, men behandlingen betaler sig på lang sigt,” siger overlæge ved Dansk Multipel Sclerose Centre Rigshospitalet Melinda Magyari, som er en af forskerne bag studiet.

Med BigData-studiet er der sat endegyldigt punktum i en årelang debat om, hvorvidt de sygdomsmodificerende lægemidler har en virkning ud over at dæmpe eller fjerne attakkerne, fortæller professor ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet Finn Sellebjerg.

”Der er efterhånden fire-fem studier, der viser, at behandlingerne virker på sygdomsprogression.  Ét enkelt studie viser, at behandling ikke gør en forskel, men de største studier viser ret entydigt, at det har en virkning. Og BigData-studiet er vel at mærke baseret på de gamle injektionspræparater, så om ti år vil vi kunne lave et nyt studie og se, hvad det har gjort ved sygdomsprogressionen, at vi har fået andenlinje-behandlingerne, så vi kan eskalere behandlingen, og om tyve år vil man se, hvad det gør, når man starter folk direkte på højeffektiv behandling,” siger Finn Sellebjerg.

Forskerne i Big Data-netværket har samlet data fra 15.602 patienter med attakvis MS, som har været fulgt i mere end ti år, og ifølge Melinda Magyari er styrken ved Big Data-netværket, at man ved at slå data sammen fra de største MS-registre i verden giver mulighed for at afprøve videnskabelige spørgsmål på store kohorter, som giver resultater med statistisk styrke.

”Her er tale om en kæmpe kohorte, og på baggrund af den kan vi slå fast, at vedvarende sygdomsmodificerende behandling gør en stor forskel for patienternes. Derfor er det meget vigtigt at have sclerose-registrene, for det er den eneste måde at følge patienterne over så lang tid,” siger hun.