Epigenetik kan være årsag til multipel sclerose hos personer med en særlig variation af et gen, der er kendt som en alvorlig risikofaktor.

Det viser en ny stor undersøgelse fra Karolinska Institutet i Sverige, hvor forskere har anvendt molekylære analyser og kombineret flere undersøgelser (såkaldt meta-analyse) med omkring 14.000 patienter med MS og en kontrolgruppe på over 170.000 raske individer.

Mens DNA-sekvensen forbliver den samme i hele en persons liv, kan ekspression af de kodede gener ændre sig med tiden og bidrage til sygdomsudvikling i genetisk disponerede individer.

De svenske forskere har nu i samarbejde med både danske, tyske og flere andre europæiske forskere opdaget en ny mekanisme ved et større risikogen for MS, som udløser sygdom gennem såkaldt epigenetisk regulering.

De fandt også en beskyttende genetisk variant, der reducerer risikoen for MS gennem samme mekanisme. Undersøgelsen er netop offentliggjort i Nature Communications.

Allerede for over 40 år siden blev det opdaget, at genetisk variation i den såkaldte HLA-region er den stærkeste risikofaktor for udvikling af sygdom. HLA koder molekyler, der er involveret i immunsystemet. Imidlertid er de specifikke gener og molekylære mekanismer bag sygdommens fremkomst ikke fuldt ud klarlagt.

Men ved hjælp af molekylære analyser har forskerne opdaget, at personer med den største risikovariant HLA-DRB1 * 15:01 har en øget ekspression for HLA-DRB1 genet, hvilket øger risikoen for sygdommen. Forskerne opdagede samtidig også en epigenetisk regulering af HLA-ekspressionen som den mekanisme, der formidlede denne effekt.

"Vi viser for første gang, at epigenetiske mekanismer kan forårsage sygdommen. Desuden kan vi forbinde denne mekanisme med den genetiske variant med den stærkeste risiko for at udvikle MS," siger Maja Jagodic, forsker ved Institut for Klinisk Neurovidenskab ved Karolinska Institutet og en af ​​artiklens forfattere.

Forskerne opdagede også en ny HLA genvariant, rs9267649, der reducerer risikoen for at udvikle MS.

Denne beskyttende variant reducerer HLA-DRB1-genekspression - via den samme epigenetiske reguleringsmekanisme - hvilket reducerer risikoen for MS.

Resultaterne åbner nye veje for potentielle alternative behandlinger baseret på specifik epigenetisk modulering, dvs. at kunne forhindre genekspression kunstigt. Dette giver ikke bare håb for mennesker med MS, men også for andre autoimmune sygdomme.

"Næsten alle autoimmune sygdomme er forbundet med HLA," siger Lara Kular, medforfatter og forsker ved samme afdeling.