Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 


Attakker under graviditet ved højaktiv MS kan muligvis forebygges

ECTRIMS: Behandling med langtidsvirkende sygdomsmodificerende lægemidler eller fortsat behandling med Tysabri (natalizumab) under graviditeten kan måske forebygge den øgede risiko for attakker hos kvinder med høj sygdomsaktivitet..

Det viser et studie (Abstrakt PS12.04) præsenteret på dette års virtuelle ECTRIMS-kongres.

Sygdomsaktiviteten hos patienter med attakvis MS ser generelt ud til at mindskes under graviditet, men sygdomsaktivitet under graviditet er fortsat et område, som ikke er tilstrækkeligt belyst. Forskerne bag  studie har set nærmere på sygdomsaktiviteten i en kohorte af gravide inddelt efter grader af DMT-behandling – lav, moderat og højeffektiv.

Data blev indhentet fra ’MSBase Registry’. Udgangspunktet var termin og prætermin graviditeter i perioden 2011-19. Årlige attak-rater (ARR) blev beregnet for hver graviditets-trimester og 12 måneder på begge sider af disse. Prædiktorer for tilbagefald under graviditeten blev bestemt ved hjælp af klynge-inddelt logistisk regression.

Studiet omfattede 1.452 kvinder og i alt 1640 graviditeter, og i året før undfangelsen var der i 346 tilfælde ikke behandlet med sygdomsmodificerende lægemidler. ved 845 graviditeter, var der forud behandlet med et at de mildere lægemidler, i 207 tilfælde med et moderat lægemiddel, og i 242 tilfælde var der behandlet med et højeffektivt lægemiddel.  Det mest almindelige lægemiddel i hver klasse var henholdsvis interferon-beta (n = 597), fingolimod (n = 147) og natalizumab (n = 219). I de grupper, der fik mere effektive lægemidler var en EDSS-score på to eller derover mere udbredt ved undfangelsen.  

Hos de kvinder, som ikke var i sygdomsmodificerende behandling, eller som fik et af de mildere præparater før graviditeten, faldt attakraten under graviditeten, og hos kvinder i moderat effektiv behandling steg attakraten i første trimester, for derefter at falde igen, men den hos kvinder i højeffektiv behandling steg gennem hele graviditeten. Moderat og højeffektiv behandling før graviditeten var desuden forbundet med højere ARR i den tidlige postpartum-periode (høj: 0,84 [95 procent CI 0,62-1,1]; moderat: 0,90 [95 procent CI 0,65-1,2]; lav: 0,47 [95 procent CI 0,38-0,58] ).

Men hvor højeffektiv behandling forud for graviditeten var prædiktorer for tilbagefald under graviditet, beskyttede fortsat behandling med højeffektiv DMT under graviditet ved tilbagefald (odds ratio 0,80 [9 procent CI 0,68-0,94]). 

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget