Skrevet af Maiken Skeem d. i kategorien Diagnostik
ECTRIMS: CSF-markører for neuro-degeneration, især Tau-protein, kan muligvis forudsige tidlig handicap og ringere prognose hos MS-patienter, uanset alder.
ECTRIMS: Tilstedeværelsen af kardiovaskulære risikofaktorer er forbundet med hjerneatrofi hos MS-patienter – også hos patienter under 50 år. Risikofaktorerne ser ud til at have synergieffekt, også for risikofaktorer, som klinikere hyppigt overser, når de er til stede i kombinationer.
Selvom MS-patienter i sygdomsmodificerende behandling ikke synes, at blive hårdere ramt af covid-19, spekulerer britiske og hollandske forskere på om behandling med anti-CD20 antistofbehandlinger kan bremse effekten af en fremtidig covid-19 vaccine.
De amerikanske lægemiddelmyndigheder har godkendt den første selvadministrerede B-celledepleretende behandling af voksne patienter med aktiv multipel sclerose: Kesimpta (ofatumumab).
Rigtig mange – 85 procent - af de danske sclerosepatienter anvender naturmedicin og/eller kosttilskud – og 76 procent gør det samtidig med, at de anvender konventionel sclerosemedicin.
Enspryng (satralizumab-mwge) er blevet godkendt af FDA som den første og eneste subkutane behandling for voksne, der lever med anti-aquaporin-4 (AQP4) antistofpositiv NMOSD (Neuromyelitis optica spektrum sygdom).
ECTRIMS: Et nyt observationsstudie sammenligner effektivitet og sikkerhed overfor multipel sclerose ved to forskellige doser rituximab på to store catalanske centre for multipel sclerose.
Rygning og overvægt i barndommen har formentlig stor betydning for forekomsten af MS, og mens rygning er for nedadgående, stiger antallet af overvægtige børn så meget, at det risikerer at udligne de MS-tilfælde, der forebygges af reduktionen af rygere.
Den højeffektive anti-CD20 antistofbehandling Kesimpta, med den favorable bivirkningsprofil, har ikke demonstreret overbevisende effekt på MS-patienters udvikling af handikap.
Daglige kroniske smerter er et vilkår for mere end hver anden med sclerose, og særligt neuropatiske smerter ser ud til at ramme kvinder og personer med højere handikapniveau oftere og voldsommere.
Referatet fra det møde i juni, hvor Medicinrådet besluttede for fjerde gang at sige nej til at give større børn og unge med spinal muskel atrofi (SMA) adgang til lægemidlet Spinraza (nusinersen) bliver mødt med kritik at rådets to patientrepræsentanter.
I den kommende tid påbegynder regeringen arbejdet med en plan, der for de næste ti år skal løfte psykiatrien. I Psykiatri-Listen (PL) glæder vi os til samarbejdet mod en værdig psykiatri for alle.
Jeg er ikke læge, og alligevel sidder jeg dagligt med adskillige e-mails fra fortvivlede mennesker med stofskifteproblemer og livsødelæggende symptomer, som ikke kan få hjælp i det etablerede danske sundhedssystem.
Lige op til sommerferien meddelte Medicinrådet, at de endnu engang havde afvist at tilbyde behandling med medicinen Spinraza til de større børn og voksne. Rådet fastholdte dermed deres tidligere vurdering om, at det ikke kan betale sig at udvide målgruppen for behandling.
I Danmark fokuserer lægerne på at følge vejledninger/guidelines for, hvilken medicin og i hvilke doser, der skal bruges. Vejledningerne kan være skrevet i samarbejde med førende læger fra andre lande eller kan være lokale, dvs. skrevet specielt til Danmark.
Regeringen og regionerne har nok at tage sig til for tiden. Men et af de punkter, som de underprioriterer på deres officielle dagsorden, er Sundhedsplatformen.
Hvis du som kræftramt er så heldig at overleve i fem år uden at være erklæret terminal, stopper al kontrol, og du udskrives af enhver kræftpakke – så efter fem år i systemet må du klare dig selv, igen.
De første uger i marts stod vi sammen med alle andre medarbejdere på sygehuse og hospitaler overfor et ufravigeligt krav: Vi skulle redde så mange mennesker som muligt fra en ny og ukendt smitsom sygdom.
Krisen har været en stresstest af velfærdsområder, der er blevet underprioriteret år efter år. Det har vist, at der ikke er ressourcer nok til at håndtere en sundhedsmæssig udfordring, som den vi står i nu uden ekstra bevillinger og personale. Krisen har med andre ord udstillet social- og sundhedsvæsenets fejl og mangler.
I begyndelsen af marts blev truslen fra corona for alvor tydelig. Som alle andre var vi i almen praksis i tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre. Vi valgte at skrue op for spritten og ned for berøring.
I den kommende tid påbegynder regeringen arbejdet med en plan, der for de næste ti år skal løfte psykiatrien. I Psykiatri-Listen (PL) glæder vi os til samarbejdet mod en værdig psykiatri for alle.
Jeg er ikke læge, og alligevel sidder jeg dagligt med adskillige e-mails fra fortvivlede mennesker med stofskifteproblemer og livsødelæggende symptomer, som ikke kan få hjælp i det etablerede danske sundhedssystem. 
Lige op til sommerferien meddelte Medicinrådet, at de endnu engang havde afvist at tilbyde behandling med medicinen Spinraza til de større børn og voksne. Rådet fastholdte dermed deres tidligere vurdering om, at det ikke kan betale sig at udvide målgruppen for behandling.
Store borgermøder har afsløret, hvordan lukningerne af lægevagter i Skagen, Brønderslev, Brovst og Farsø var både uberettigede og utryghedsskabende.
I Danmark fokuserer lægerne på at følge vejledninger/guidelines for, hvilken medicin og i hvilke doser, der skal bruges. Vejledningerne kan være skrevet i samarbejde med førende læger fra andre lande eller kan være lokale, dvs. skrevet specielt til Danmark.
Regeringen og regionerne har nok at tage sig til for tiden. Men et af de punkter, som de underprioriterer på deres officielle dagsorden, er Sundhedsplatformen.
Hvis du som kræftramt er så heldig at overleve i fem år uden at være erklæret terminal, stopper al kontrol, og du udskrives af enhver kræftpakke – så efter fem år i systemet må du klare dig selv, igen.
De første uger i marts stod vi sammen med alle andre medarbejdere på sygehuse og hospitaler overfor et ufravigeligt krav: Vi skulle redde så mange mennesker som muligt fra en ny og ukendt smitsom sygdom.
Forebyggelse af kroniske sygdomme skal stå forrest, hvis vi vil ruste dem i øget risiko for COVID-19 til bedre at klare en ny coronakrise i fremtiden.
Krisen har været en stresstest af velfærdsområder, der er blevet underprioriteret år efter år. Det har vist, at der ikke er ressourcer nok til at håndtere en sundhedsmæssig udfordring, som den vi står i nu uden ekstra bevillinger og personale. Krisen har med andre ord udstillet social- og sundhedsvæsenets fejl og mangler.
I begyndelsen af marts blev truslen fra corona for alvor tydelig. Som alle andre var vi i almen praksis i tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre. Vi valgte at skrue op for spritten og ned for berøring.
Hvad har vi lært af krisen? Hvad kan vi bruge, hvad skal vi smide væk? Hvordan har vi brug for at indrette sundhedsvæsenet?