ECTRIMS: Den selvadministrerede og højeffektive anti-CD20 antistofbehandling Kesimpta (ofatumumab) har markant bedre effekt på attak-rater, MR-aktivitet og tid til sygdomsforværring end Aubagio (teriflunomid) hos nydiagnosticerede og ikke tidligere behandlede patienter med attakvis MS.
ECTRIMS: Mængden af GFAP i blodet hos patienter med SPMS indikerer deres risiko for at blive afhængig af kørestol, viser nye analyser fra EXPAND-studiet.
ECTRIMS: Tysabri (natalizumab) er en effektiv behandling, som patienterne i det store hele tåler godt. Det er ikke overraskende, men bekræftende, siger professor Per Soelberg Sørensen, DMSC.
ECTRIMS: Nye resultater understøtter, at Ocrevus (ocrelizumab) er en yderst effektiv behandling til personer med attakvis MS, der oplever manglende effekt af tidligere sygdoms-modificerende behandling.
ECTRIMS: Vejrtrækningsproblemer er et overset og sparsomt beskrevet problem hos patienter med MS, selv om respiratorisk sygdom er den hyppigste dødsårsag ved MS.
ECTRIMS: Foreløbige data viser, at en kontinuerlig behandling med teriflunomid mindsker risikoen for kliniske tilbagefald, ligesom det udskyder handicap-progession med op til 24 uger hos pædiatriske patienter sammenlignet med behandling påbegyndt efter placebo.
ECTRIMS: Populationen af SPMS-patienter er formentlig næsten dobbelt så stor som hidtil antaget, viser et forskningssamarbejde mellem de fem MS-registre i Sverige, Tjekkiet, Tyskland, England og Danmark.
ECTRIMS: Mastinib har mødt sit primære mål i fase III-studiet ABO7002. Behandlingen reducerer risikoen for registreret EDSS forværring med 42 procent og for tre måneders bekræftet EDSS-forværring med 37 procent hos patienter med progressiv MS.
ECTRIMS: Nye resultater fra to fase-III studier – SAkuraStar og SAkuraSky - viser, at Enspryng (satralizumab) reducerer alvorlighedsgraden af attakker, ligesom den reducerer risiko for tilbagefald hos patienter med neurromyelitis optica spectrum disorder (NMOSD).
ECTRIMS: Patienter med attakvis MS kan uden at påvirke den årlige attakrate eller handicapudvikling nøjes med infusion med Tysabri (natalizumab) hver sjette uge i stedet for hver fjerde.
ECTRIMS: 93 procent af de i alt 851 MS-patienter, der er kommet i behandling med Ocrevus (ocrelizumab) i Danmark siden godkendelsen i 2018, har været attakfrie lige siden, og kun 10 procent har oplevet forværring af deres fysiske funktion efter 12 måneders behandling.
I den kommende tid påbegynder regeringen arbejdet med en plan, der for de næste ti år skal løfte psykiatrien. I Psykiatri-Listen (PL) glæder vi os til samarbejdet mod en værdig psykiatri for alle.
Jeg er ikke læge, og alligevel sidder jeg dagligt med adskillige e-mails fra fortvivlede mennesker med stofskifteproblemer og livsødelæggende symptomer, som ikke kan få hjælp i det etablerede danske sundhedssystem.
Lige op til sommerferien meddelte Medicinrådet, at de endnu engang havde afvist at tilbyde behandling med medicinen Spinraza til de større børn og voksne. Rådet fastholdte dermed deres tidligere vurdering om, at det ikke kan betale sig at udvide målgruppen for behandling.
I Danmark fokuserer lægerne på at følge vejledninger/guidelines for, hvilken medicin og i hvilke doser, der skal bruges. Vejledningerne kan være skrevet i samarbejde med førende læger fra andre lande eller kan være lokale, dvs. skrevet specielt til Danmark.
Regeringen og regionerne har nok at tage sig til for tiden. Men et af de punkter, som de underprioriterer på deres officielle dagsorden, er Sundhedsplatformen.
Hvis du som kræftramt er så heldig at overleve i fem år uden at være erklæret terminal, stopper al kontrol, og du udskrives af enhver kræftpakke – så efter fem år i systemet må du klare dig selv, igen.
De første uger i marts stod vi sammen med alle andre medarbejdere på sygehuse og hospitaler overfor et ufravigeligt krav: Vi skulle redde så mange mennesker som muligt fra en ny og ukendt smitsom sygdom.
Krisen har været en stresstest af velfærdsområder, der er blevet underprioriteret år efter år. Det har vist, at der ikke er ressourcer nok til at håndtere en sundhedsmæssig udfordring, som den vi står i nu uden ekstra bevillinger og personale. Krisen har med andre ord udstillet social- og sundhedsvæsenets fejl og mangler.
I begyndelsen af marts blev truslen fra corona for alvor tydelig. Som alle andre var vi i almen praksis i tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre. Vi valgte at skrue op for spritten og ned for berøring.
I den kommende tid påbegynder regeringen arbejdet med en plan, der for de næste ti år skal løfte psykiatrien. I Psykiatri-Listen (PL) glæder vi os til samarbejdet mod en værdig psykiatri for alle.
Jeg er ikke læge, og alligevel sidder jeg dagligt med adskillige e-mails fra fortvivlede mennesker med stofskifteproblemer og livsødelæggende symptomer, som ikke kan få hjælp i det etablerede danske sundhedssystem. 
Lige op til sommerferien meddelte Medicinrådet, at de endnu engang havde afvist at tilbyde behandling med medicinen Spinraza til de større børn og voksne. Rådet fastholdte dermed deres tidligere vurdering om, at det ikke kan betale sig at udvide målgruppen for behandling.
Store borgermøder har afsløret, hvordan lukningerne af lægevagter i Skagen, Brønderslev, Brovst og Farsø var både uberettigede og utryghedsskabende.
I Danmark fokuserer lægerne på at følge vejledninger/guidelines for, hvilken medicin og i hvilke doser, der skal bruges. Vejledningerne kan være skrevet i samarbejde med førende læger fra andre lande eller kan være lokale, dvs. skrevet specielt til Danmark.
Regeringen og regionerne har nok at tage sig til for tiden. Men et af de punkter, som de underprioriterer på deres officielle dagsorden, er Sundhedsplatformen.
Hvis du som kræftramt er så heldig at overleve i fem år uden at være erklæret terminal, stopper al kontrol, og du udskrives af enhver kræftpakke – så efter fem år i systemet må du klare dig selv, igen.
De første uger i marts stod vi sammen med alle andre medarbejdere på sygehuse og hospitaler overfor et ufravigeligt krav: Vi skulle redde så mange mennesker som muligt fra en ny og ukendt smitsom sygdom.
Forebyggelse af kroniske sygdomme skal stå forrest, hvis vi vil ruste dem i øget risiko for COVID-19 til bedre at klare en ny coronakrise i fremtiden.
Krisen har været en stresstest af velfærdsområder, der er blevet underprioriteret år efter år. Det har vist, at der ikke er ressourcer nok til at håndtere en sundhedsmæssig udfordring, som den vi står i nu uden ekstra bevillinger og personale. Krisen har med andre ord udstillet social- og sundhedsvæsenets fejl og mangler.
I begyndelsen af marts blev truslen fra corona for alvor tydelig. Som alle andre var vi i almen praksis i tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre. Vi valgte at skrue op for spritten og ned for berøring.
Hvad har vi lært af krisen? Hvad kan vi bruge, hvad skal vi smide væk? Hvordan har vi brug for at indrette sundhedsvæsenet?