Scleroseklinikker skal afprøve digital SDMT-test
En ny digital version af SDMT-testen skal øge bevidstheden om kognition som et vigtigt parameter, så den kognitive funktion i højere grad bliver taget i betragtning, når scleroselæger skal monitorere patienternes sygdom.
Biogen, som har udviklet den elektroniske test, er i dialog med en række af landets store scleroseklinikker om en videnskabelig afprøvning af testen i klinikken.
SDMT-testen, hvor MS-patienter på tid matcher symboler og tal ud fra en forudbestemt nøgle, er den enkleste og hurtigste måde at undersøge patientens kognitive funktion, men den oprindelige papirversion af testen har den ulempe, at den kun virker rigtig godt én gang. Når man én gang har løst testen, vil de fleste patienter i nogen grad kunne huske, hvordan tal og symboler hører sammen, og næste gang vil de fleste patienter derfor også præstere bedre end første gang. Der sker med andre ord en læring, som slører billedet af den kognitive funktion, og derfor dur papirtesten ikke til at monitorere udviklingen i MS-patienters kognitive funktion, men det problem har virksomheden Biogen muligvis fundet en løsning på.
Firmaet har udviklet en digital version af SDMT-testen, hvor hver test baseres på en ny kombination af tal og bogstaver, og det skulle sikre et klarere billede af den kognitive funktion, hver gang testen tages.
I løbet af det næste halve år, vil op mod seks af landets store scleroseklinikker teste den elektroniske SDMT-test, for at undersøge, hvordan den fungerer i praksis i klinikken. Håbet er, at testen kan introduceres, som et praktisk redskab til løbende monitorering af MS-patienters kognition, fortæller medicinsk rådgiver hos Biogen Jens Ammitzbøll Johansen.
”Vi vil gerne øge bevidstheden om kognition, så kognitive forandringer bliver taget lige så seriøst som andre tegn på sygdomsaktivitet, som f.eks. EDSS og attakker. Vi ved, at nedsat kognition tidligt i sygdomsforløbet er et dårligt prognostisk tegn, og vi ønsker, at testen med tiden kan udbredes nationalt, så det bliver sådan, at patienterne kan tilbydes regelmæssig screening for deres kognitive funktion, men før man kan gøre det, er det vigtig at undersøge, hvad der er af fordele og ulemper ved sådan en test i praksis,” siger Jens Ammitzbøll Johansen.
Han er ansvarlig for studiet, og ifølge ham er der tale om den indledende afprøvning af testen i den kliniske praksis. 200 patienter skal gennemføre testen to gange, og der vil både blive indsamlet kvantitative data og gennemført kvalitative interview for at finde ud af, dels hvordan testen fungerer i klinikken, og dels hvordan patienterne oplever at blive testet. Sidenhen vil det dog også give mening at undersøge, hvordan testen fungerer som monitorering over tid, fortæller Jens Ammitzbøll Johansen.
”I virkeligheden er det de langsigtede data, der er de væsentlige, for der kan man følge patienten og se, om der sker en ændring i tallene, og gør der det, så opstår der en situation, hvor det er op til klinikerne at finde ud af, hvad man skal gøre. Det mangler der guidelines for i dag, og her kan testen forhåbentlig være med til at skubbe på, at der sker noget,” siger Jens Ammitzbøll Johansen, som også fortæller, at han er i kontakt med Dansk Scleroseregister om muligheden for at gøre plads i registeret til patienternes kognitive data.
”Næste skridt bliver at diskutere, hvordan disse data bedst kommer patienten til gode. Patienten undersøges på mange andre måder i forvejen, og det her vil kunne supplere den kliniske undersøgelse og give et bredere billede af, hvordan patienten har det, og hvor langt sygdommen er fremskredet. Det skridt har vi dog ikke endnu. Det bliver rigtig vigtigt at tale om senere hen, men for os er det vigtige lige nu at tage det første skridt og få en test, som kan fungere ude i klinikken.” siger Jens Ammitzbøll Johansen.
Han forventer, at være færdig med at indsamle data i efteråret og at være klar til at publicere artikler fra studiet i begyndelsen af 2020.
- Oprettet den .