Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Danske Regioner åben for dialog om individuel ibrugtagning af lægemidler

Regionerne åbner for at diskutere, hvordan man fremover inddrager flere synspunkter, når komiteerne behandler ansøgninger om individuel brug af lægemidler. Det handler blandt andet ansøgninger om Spinraza.

Kun ganske få patienter med muskelsvindsygdommen Spinal Muskelatrofi (SMA) vurderes ud fra Medicinrådets anbefalinger af, hvem der har gavn af den ekstremt dyre medicin Spinraza. Men hvis patienternes behandlende læge vurderer, at, den enkelte patient alligevel kan have gavn af behandlingen, er der mulighed for at ansøge om behandling med udgangspunkt i det 7. princip i Folketingets syv principper for prioriteringen af dyr sygehusmedicin. I flere tilfælde er ansøgninger om individuel ibrugtagning dog blevet afvist i de regionale lægemiddelkomiteer, og det får flere patienter og politikere til at beskylde de regionale lægemiddelkomiteer for inhabilitet: De personer, som træffer afgørelsen i de regionale lægemiddelkomiteer er nemlig ofte de selv samme personer, som sidder i Medicinrådet, hvor de har afvist at godkende Spinraza til behandling af eksempelvis børn og unge over seks år.

En af de sager, som kan lede mistanken hen på inhabilitet, er sagen om 11-årige Mathias Agersø Nielsen, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har fulgt tæt. Den regionale lægemiddelkomité i Region Hovedstaden sagde i september i år nej til, at Mathias Agersø Nielsen, som har SMA, kan få tildelt behandling med Spinraza.  Afvisningen skete på trods af, at Mathias egen læge på Rigshospitalet fastslog, at drengen ud fra en konkret lægefaglig vurdering kan have gavn af medicinen.

Diskussionen er fortsat højaktuel

Sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti, har i hele forløbet slået fast, at hun mener at der er tale om inhabilitet i vurderingen af sagerne. I september indkaldte hun derfor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til åbent samråd i sundhedsudvalget. Her anførte Liselott Blixt følgende:

“Er det den rigtige struktur, vi har? Hvis det her var en virksomhed, ville man tale om dobbeltroller og inhabilitet. Det er jo ikke nye øjne, som vurderer. Det er mennesker, som skal sidde og vælge, om pengene til dyr medicin skal tages andre steder fra på deres budget. Det må ministeren da gøre noget ved og have en rolle i.”

Sundhedsministeren bad i september – som en udløber af mødet i samrådet – Danske Regioner om at se nærmere på strukturen i de regionale lægemiddelkomiteer. Det for at komme et svar nærmere, om hvor vidt der var noget om snakken. Men der er endnu ingen afklaring på spørgsmålet endnu – og diskussionen er derfor også fortsat højaktuel.

Men i Danske Regioner har man netop udsendt et notat til de medier, som følger sagen – blandt andre Sundhedspolitisk Tidskrift. I notatet understreger Danske Regioner, ”at der er ikke tale om inhabilitet, da hverken Medicinrådet eller de regionale lægekomiteer træffer bindende afgørelser, men laver henholdsvis generelle anbefalinger til standardbehandling og anbefalinger om individuel ibrugtagning."

Hospitalerne kan altså, påpeger Danske Regioner, stadig bruge et lægemiddel som for eksempel Spinraza, hvis man i det konkrete tilfælde kan argumentere for, at der gør sig noget særligt gældende i den enkelte patients sygehistorie.

Man sætter mennesker i en kattepine

Spørger man derimod Liselott Blixt, så mener hun fortsat, at der er tale om inhabilitet. Det understreger hun overfor Sundhedspolitisk Tidsskrift:

”Juridisk er det muligt, at man ikke kan tale om inhabilitet – men teknisk set, så kan man, fordi det er de samme mennesker, som sidder i forskellige fora: I Medicinrådet og i regionernes lægemiddelkomiteer, og nogle af dem sidder også i positioner på landets sygehuse.”

Hun understreger, at hun faktisk ikke mener, at man bør sætte folk i den situation:

”Jeg synes at man sætter de mennesker i en kattepine. Det kan godt være, at de ikke har en egeninteresse i ikke at godkende medicinen, men de har måske en arbejdsmæssig interesse, hvis de eksempelvis kan se, at det går ud over budgetterne på de afdelinger, hvor de arbejder til dagligt. Jeg forstår derfor slet ikke, at strukturen er, som den er. Det bør være uvildige personer, som vurderer patienternes sag.”

Danske Regioner åbner op for dialog

I notatet fra Danske Regioner tilkendegiver man, at selvom man ikke mener, at der ikke er tale om inhabilitet, vil man nu diskutere, hvordan der fremover kan blive inddraget endnu flere synspunkter, når de regionale lægemiddelkomiteer behandler ansøgninger om individuel brug af lægemidler. Danske Regioner bekræfter desuden overfor Sundhedspolitisk Tidsskrift, at ”regionerne har indledt dialogen om emnet.”

Regionernes vejledning om det syvende princip

”Oprettelsen af Medicinrådet ændrer imidlertid ikke ved, at der kan være tilfælde, hvor den behandlingsansvarlige læge efter at have foretaget en samlet vurdering af en patient vurderer, at der er særlige forhold, som gør, at man bør overveje at tilbyde patienten lægemidlet. Vurderingen skal altid forelægges for den ledende overlæge og på en lægekonference, hvor flere speciallæger vurderer fordele og ulemper ved behandlingen for den konkrete patient. Før beslutningen effektueres, bør sagen forelægges for et faglig form fx den regionale lægemiddelkomité, som hurtigst muligt og inden 14 dage vurderer, om man kan anbefale ibrugtagning. Det er herefter op til den behandlingsansvarlige læge at træffe endelig beslutning om behandling. Eventuel ibrugtagning af lægemidlet skal altid foregå protokolleret og med systematisk opfølgning”.

Den fulde ordlyd af det 7. princip er som følger:

Adgang til behandling:

Der skal sikres lige adgang for både store og små patientgrupper og tages højde for patienters individuelle behov. Det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling. Det gælder eksempelvis i forhold til at kunne yde behandling af høj kvalitet til patienter med sjældne sygdomme eller i forhold til at kunne behandle for at undgå funktionsnedsættelse.”

Det syvende princip blev indført for at sikre, at patienter med sjældne sygdomme kan få samme adgang til behandling med ny sygehusmedicin som andre patientgrupper. Princippet tager altså højde for, at det i forhold til sjældne sygdomme, kan være vanskeligt at skabe det samme evidensgrundlag for medicinens effekt, som ved andre typer sygdomme.

De syv principper er:

  • Faglighed
  • Uafhængighed
  • Geografisk lighed
  • Åbenhed
  • Hurtig ibrugtagning af ny, effektiv medicin
  • Mere sundhed for pengene
  • Adgang til behandling
Anbefal denne artikel

Rikke Geisler Jensen er ny afdelingssygeplejerske ved DMSC

Sygeplejerske Rikke Geisler Jensen har per 1. december overtaget stillingen som afdelingssygeplejerske ved Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet.

Mødres diabetes fordobler MS-risiko hos børn

Risikoen for at udvikle MS er lidt mere end fordoblet hos børn af kvinder med diabetes. Det viser et omfattende internationalt registerstudie baseret på data fra Det Danske Patientregister og Det Danske Scleroseregister.

Soelberg foreslår fælles formaliseret uddannelse til MS-sygeplejersker

Professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Per Soelberg Sørensen undrer sig over, at regionerne ikke har satset på et fælles løft af MS-sygeplejen.

Anne Kirsten Krakau Hansen rykker til Styrelsen for Patientsikkerhed

Efter fjorten år som afdelingssygeplejerske ved Dansk Multipel Sclerose Center (DMSC), Rigshospitalet, begynder Anne Kirsten Krakau Hansen 1. december i en ny stilling som oversygeplejerske ved Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ny guide skal sikre at uhelbredeligt syge får lindrende behandling tidligt

En ny elektronisk palliationsguide skal hjælpe patienter, pårørende og sundhedspersoner med at finde frem til den rigtige hjælp tidligt, så flere borgeres sidste måneder og år med uhelbredelig sygdom bliver så god som mulig.  

DSR: Opkvalificering af MS-sygeplejersker er ikke ambitiøs nok

De fem regioner udvikler hver deres model for opkvalificering af sclerosesygeplejersker i stedet for en samlet kompetencegivende uddannelse.

Kulturnyt

    Debat på Sundhedstinget

      Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

      Hæmatologisk Tidsskrift

      Diagnostisk Tidsskrift

      Redaktion

      Webmaster

      Tilknyttede journalister

      • Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
        Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Annette Lausten - gastroenterologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround

      Om os

      Redaktion

      Webmaster

      Tilknyttede journalister

      • Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
        Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
        Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik

        Tilknyttede journalister

        Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
        Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
        Jette Marinus - respiratorisk
        Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
        Annette Lausten - gastroenterologi
        Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
        Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
        Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
        Ebbe Fischer - allround

      Om os